Træningsinstruks og -dosis

Træningsinstruktion, -dosering og -justering.

62 anbefalinger, heraf 1 ekspert-anbefaling.

Der er ingen studier, der har undersøgt, om der er forskel i effekten mellem høj og lav intensitet i træningen. Sammenligner man studierne på tværs, er der ikke noget der tyder på, at der er forskel i korttidseffekten, om man træner i få uger eller i mange uger. 12 ugers træning har dog vis bedre effekt end 6 ugers træning mht. at bedre konditionen. Varigheden af et træningspas eller træningsmængden pr. uge synes heller ikke at have indflydelse på, om der er en god effekt eller en mindre god effekt af træningen.

Som det fremgår af BEHANDLING/træning, er der imidlertid bedre effekt af specifik træning end af uspecifik træning mht. bevægelighed og kondition.

Regelmæssig superviseret holdtræning eller regelmæssig periodevis superviseret individuelt træning har en bedre effekt på at bevare bevægeligheden end hjemmetræning uden supervision og opfølgning (Solchaga 98). Det er imidlertid ukendt hvilken træningsdosering, som er mest effektiv på langt sigt. Der er således ingen dokumentation for at en intensiv træning bedre kan hæmme eller stoppe nedsættelse af bevægelighed og funktionsevne ift. en mindre intensiv træning på langt sigt. På dette område må vi udelukkende bygge vores anbefalinger på den erfaringsbaserede viden.

De erfaringsbaserede anbefalinger har anbefalinger om den samlede træningsindsats – justering efter sværhedsgrad, smerter, inflammatoriske aktivitet og træthed – varighed af træningspas ved holdtræning og ved individuel træning – træningspas pr. uge ved holdtræning og ved individuel træning – træning af bevægelighed mht. opstart, instruktion, opvarmning, antal gentagelser, progression og intensivering, samt hensyn – styrketræning/udholdenhedstræning mht. før opstart, opstart, træningsdosis, progression og intensivering af træning – konditionstræning mht. før opstart, coaching og motivering, opstart, træningsdosis, progression og intensivering af træningen – selvtræning og fysisk aktivitet.

Det skal nævnes, at det anbefales, at holdtræning varer 60 min. med 1-2 træningspas om ugen, og at individuel træning varer 45 min. med 2-3 træningspas om ugen. Det anbefales dog, at varighed og antal træningspas pr. uge afstemmes efter sværhedsgrad i patientens sygdom. Det skal endvidere bemærkes, at individuel træning under den vederlagsfri ordning kun giver ret til 20 behandlinger, som dog kan forlænges en eller flere gange med 20 behandlinger ved udfyldelse af en undtagelsesredegørelse. 

Samlede træningsindsat.

Superviseret træning.

Justering efter sværhedsgrad i sygdommen.

4 – Anvend en træningsdosis efter individuel vurdering af sværhedsgraden i sygdommen (100%)

Justering efter smerter.

Justering efter inflammatorisk aktivitet og træthed.

Coaching og motivering.

Varighed af træningspas ved holdtræning.

Træningspas pr. uge ved holdtræning.

Varighed pr. træningspas ved individuel træning.

Træningspas pr. uge ved individuel træning.

Træning af bevægelighed.

Man skal være opmærksom på, at erfaringsmæssigt kan bevægelsestræning til yderstillinger hos patienter med rygsøjlegigt (non-radiologisk spondyloarthritis) have en negativ effekt med vedvarende eller øget smerteintensitet. Denne patientgruppe, som ikke kan få vederlagsfri fysioterapi, er plaget af inflammatoriske rygsmerter, men ikke påvirket af forkalkning og strukturelle forandringer i rygsøjlen. Bevægelser i yderstilling vil ofte medføre smerter ved stræk på det inflammatoriske væv i rygsøjlen og/eller trykøgning i facetled med artrit. Imidlertid vil rytmiske øvelser i et roligt tempo ofte have en smertelindrende effekt, hvis man undgår at komme i yderstillinger. Det kan altid anbefales løbende at monitorere træningen med vurdering af smerteintensiteten og ud fra dette tilpasse øvelser og træningsintensitet. 

Konditionstræning.

Styrketræning/udholdenhedstræning.

BEMÆRK:

Den vigtigste parameter ved styrketræning er ikke høj belastning med få gentagelser (har ellers været gældende praksis), men nye SR og metaanalyser viser, at den ugentlige udførte træningsvolume (belastning x repetitioner x sæt) er den vigtigste parameter.

• Belastning og antal repetitioner behøver ikke være til ”failure” for at opnå en god øget muskelstyrke, men det er uklart, om der skal opleves en grad af udtrætning ved træning til ”non-failure”. Der er påvist effekt af styrketræning helt ned til 30% af 1RM med mange repetitioner x sæt.
• Styrketræning med en øvelse ≥ 5 sæt pr. uge giver bedre øgning i muskelstyrken end færre sæt end 5 sæt pr. uge.
• Træningsdage kan være 1-7 pr. uge, oftest anvendes 2-3 træningsdage pr. uge.
• Muskelgrupper som særligt ønskes styrket, skal ligge først i hver træningsseance.
• Hvis der trænes med høj belastning og få gentagelser, skal der være en passende pause mellem hver sæt.

Belastning, hvor der kan udføres et relativt højt antal repetitioner x sæt, har flere fordele frem for hård kortvarig belastning. Der er næsten lige så god effekt på max. muskelstyrke som ved den ”hårde” styrketræning, træning opleves uden ubehag, risikoen for skader er lille, og der er en bedre overensstemmelse mellem muskelarbejdet ved denne træningsform og muskelarbejdet ved daglige fysiske aktiviteter.

Imidlertid er der evidens for at høj belastning med få gentagelser til ”failure” giver den bedste effekt på max. styrke (1RM), men der er relativ høj risiko for træningsskader. Denne form for styrketræning er relevant, hvis man ønske, at kunne udføre en eller få gentagelser af en funktion med max.muskelstyrke, som i f.eks. vægtløftning (Ralston 18, Colquhoun 18, Grgic J 18, Neves 18, Ralston 17, Schoenfeld 17, Ikezoe 17, Martorelli 17, Schoenfeld 16, Senna 16,  Jansen da Silva 15).

Selvtræning og fysisk aktivitet.