Forord

FORORD.

Fysioterapi i form af træning er sammen med medicinsk behandling et centralt element i behandlingen af morbus Bechterew. Fysioterapi kan således forebygge, at den enkelte patient mister funktion og bevægelighed i leddene, samt nedsætte risikoen for hjertekarsygdom og tidlig død. Derudover er information om sygdommen også et væsentligt element i forhold til at håndtere sygdommen bedst muligt og deltage aktivt i behandlingen.

Samtidig er fysioterapeuten oftest den fagperson, patienterne har den primære kontakt til. Det er derfor en stor glæde at kunne lægge ord til Kliniske retningslinjer for fysioterapi til patienter med rygsøjlegigt – fokus på morbus Bechterew.

De kliniske retningslinjer giver fysioterapeuten et værktøj, der styrker mulighederne for at hjælpe og vejlede patienten i alle aspekter af sygdomsproblematikken. Samtidig vil retningslinjerne højne niveauet af indsatsen og gøre såvel behandling som træning mere ensartet. Samlet vil det give en bedre kvalitet af behandlingen.

Den fysioterapeutiske træning står så centralt i behandlingen af morbus Bechterew, at vi skal arbejde for at sikre, at alle med morbus Bechterew får så optimal træning som muligt. Deri ligger også, at der bør være mulighed for den enkelte til at vælge mellem at køre en rimelig afstand til en ”specialklinik” med mange morbus Bechterew-patienter og specifikke tilbud – eller vælge behandling hos den lokale fysioterapeut med få morbus Bechterew-patienter. Det er et rimeligt valg, som har stor betydning for den enkelte patient.

Claus-Ebbe Junker

Formand for Foreningen for Rygsøjlegigt og Morbus Bechterew.