Læservejledning

VERSION 7.  2023 
Opdatering af Version 1. 2015 – Version 2. 2016 – Version 3. 2017 – Version 4. 2018 – Version 5. 2019 – version 6. 2021
Al ny tekst er skrevet med rødt.

Hjemmesiden er opdateret frem til 1.1.2023

VIGTIGSTE NYHEDER:

TRÆNING.
To nye studier viser, at både konditionstræning med høj intensitet i korte intervaller (Sveaas 2019*) og kontinuerlig træning med moderat intensitet (Wang 2022**) har en signifikant positiv og god effekt på selvoplevet sygdomsaktivitet (ASDAS-CRP og BASFI) hos patienter med aksial spondyloarthritis*/morbus Bechterew** ift. kontrolgruppe (leve som normalt). 

UDVIKLING I BEVÆGELIGHED OVER TID.

I et svensk studie blev 142 patienter med morbus Bechterew fulgt med mål af bevægelighed over 34 år fra de var 21 år (median).
Målingerne blev sammenlignet med “normal age-related decline over time”. Lateral fleksion, 10-cm Shobers test og brystekspansion viser en årlig lineær
forringelse sammenlignet med normdata, mens cervikalrotation viser ca. en dobbelt så stor forringelse end forventet sammenlignet med normdata (synes at være på samme niveau, som de tre andre mål, ved mere udbredt brug af biologisk medicin). I de første 10 år af sygdomsforløbet ses der oftere udsving i målene for lateral fleksion og brystekspansion end i de to andre mål for bevægelighed. Der var ingen forskel mellem mænd og kvinder, (Hörnberg 2022).

FOREKOMST AF MORBUS BECHTEREW.
Et registerstudie i Landspatientregisteret fandt 660 nye patienter med diagnosen morbus Bechterew (ICD10:M45) i perioden 2010-2013, hvilket giver
en incidens på 1,74 pr. 100.000 danskere. 63,3% er mænd. Der er ingen signifikant forskel mellem de 5 regioner. Incidensen pr. 100.000 danskere var 1,49 i perioden 2005-2009, (Nygaard 2020).

ARVELIGHED. 
Et svensk case-kontrol-studie finder 13.795 patienter (2001-2016) med morbus Bechterew i National Patient Register (NPR) og the Swedish Rheumatology Quality Register). De blev matchet med 668.936 kontrolpersoner. 11,1% af dem med diagnose morbus Bechterew har en eller flere blandt forældre, børn eller søskende med samme diagnose, mens det blandt kontrolpersonerne kun er 0,6%, som har forældre, børn eller søskende med morbus Bechterew.  Risikoen for at have morbus Bechterew var 19 (OR) gange større, hvis et andet familiemedlem (forældre, børn og søskene) havde morbus Bechterew, end hvis ingen havde morbus Bechterew. Køn og slægtforhold havde ingen betydning. Hvis der var flere familiemedlemmer, som havde morbus Bechterew, var risikoen på 68 (OR), (Morin 2020)