Læservejledning

VERSION 8.  2026 
Opdatering af Version 1. 2015 – Version 2. 2016 – Version 3. 2017 – Version 4. 2018 – Version 5. 2019 – version 6. 2021 – version 7. 2023
Al ny tekst er skrevet med rødt.

Hjemmesiden er opdateret frem til 1.1.2026

VIGTIGSTE NYHEDER:

TRÆNING.

Et hollandsk studie undersøgte effekten af individualiseret træning til personer med Rygsøjlegigt og stor nedsættelse af funktionsevnen sammenlignet med normal behandling ordineret af en læge. 110 personer modtog individualiseret træning og 104 modtog normal behandling (kontrolgruppe). Antallet af personer med morbus Bechterew ikke oplyst. Funktionsevnen (BASFI) var henholdsvis 6,0 i interventionsgruppen og 5,9 i kontrolgruppen ved start. Gennemsnitsalderen var 52 år og 30 personer var ældre end 65 år. Over 90 % havde en eller flere konkurrerende sygdomme. Træning bestod af bevægeøvelser, udspænding, konditionstræning, funktionelle og neuromotoriske øvelser. Træningen blev skræddersyet til hver enkelt patienter ud fra en undersøgelse af bevægeapparatet og funktionsevne, samt patientens målsætning med træningen. Træningen blev løbende tilpasset, hvis det var nødvendigt. Desuden bar hver patient en skridttæller for at motivere patienten til af være tilstrækkelig fysisk aktiv. De første 12 uger trænede patienterne 2 gange om ugen og derefter 1 gang om ugen. Der var i alt afsat 64 træningsseancer til hver patient med mulighed for at supplere med 14 træningsseancer efter behov. Der var signifikant bedre effekt i interventionsgruppen ift. kontrolgruppen mht. 1., 2. og 3. største selvoplevede funktionelle problemer (-1,8, -1,3 og -1,5 mindre på skalaen 0-10), gangdistance på 6 min. og funktionsevne (BASFI) (Wissen 2024).

Bemærk: Undersøgelsen viser vigtigheden af at personer med Rygsøjlegigt og stor funktionsnedsættelse (hvilket typisk vil være personer med morbus Bechterew) får individuel tilpasset træning, og understøtter behovet for at individuel træning ordineres til personer med stor funktionsnedsættelse under den vederlagsfrie ordning. 

ANDET

DIAGNOSE AF TIDLIG RYGSØJLEGIGT.
En international arbejdsgruppe på 164 læger med speciale i rygsøjlegigt er blevet enige om definitionen på tidlig rygsøjlegigt: Symptomer ≤ 2 år, der er smerter i rygsøjlen, og der skal i forløbet have været smerter i hele rygsøjlen (nakke, brystdel, lænd og baller) eller udtalt morgenstivhed i rygsøjlen og diagnosen skal stilles af en læge med speciale i rygsøjlegigt (Navarro-Compán 2024).

Sammenhæng mellem kost og sygdomsaktivitet/inflammation. 
I et svensk tværsnitsstudie indgik 295 personer med morbus Bechterew. Heraf blev 155 personer udtaget til sammenligning med 604 kontrolpersoner uden sygdommen mht. deres kost. De to grupper matchede hinanden mht. til køn, alder og geografisk lokalisation. Desuden blev de 295 personers kost undersøgt for sammenhæng med sygdomsaktivitet/inflammation. 
Man fandt at personer med morbus Bechterew havde en kost med lavere indhold af kostfibre (gram pr. megajoule), lavere indhold af fiskeomega-3 fedtsyre, lavere indhold af calcium, vitamin A, C, K og flere andre ting sammenlignet med personer i kontrolgruppen. 
Desuden fandt man, at en lav indtagelse af fiskeomega-3 fedtsyrer var forbundet med en højere Ankylosing Spondylitis Disease  Aktivity Score (en score som kombinerer patientens subjektive vurdering af sygdomssymptomer og CRP). Desuden fandt man, at en lav indtagelse af kostfibre var forbundet med en forhøjet CRP (Hulander 2025).

Konkurrerende sygdomme ved Rygsøjlegigt.
Et svensk studie undersøgte forekomst af 59 konkurrerende sygdomme over en 10 årig periode hos 246 personer med rygsøjlegigt (gennemsnitsalder 52 år) og heraf 164 personer med morbus Bechterew sammenlignet med en matchet gruppe fra den generelle svenske befolkning i forholdet 1/5.
Forekomst mellem personer med rygsøjlegigt vs. kontrolpersoner var: regnbuehindebetændelse (28% vs. 1%), inflammatorisk tarmbetændelse (10% vs. 1 %), psoriasis (10% vs. 3%) og iskæmisk hjertesygdom (7% vs. 3%). Mindre kendte forhold var fibromyalgi/kronisk smerte (12% vs. 3%) og nyresten (8% vs. 3%).
Personer med Rygsøjlegigt havde også øget forekomst af bivirkninger ved NSAIDs (f.eks. Brufen) med irritation af mavesækkens slimhinde (21% vs. 10%) og forhøjet blodtryk (31% vs. 19%). Ligeledes ved behandling med binyrebarkhormon med grå stær (11% vs. 7%), grøn stær (7% vs. 3%) og knogleskørhed/kompressionsfraktur i rygsøjlen (4% vs. 1%). Der var ingen forskel mellem personer med non-radiologisk Rygsøjlegigt og personer med morbus Bechterew (Sagard 2025).