Fysisk aktivitet og bevægelighed
En spørgeskemaundersøgelse med 445 medlemmer af Foreningen for rygsøjlegigt og morbus Bechterew finder, at 23% har et meget lavt fysisk aktivitetsniveau, hvor de kun er fysisk aktive 0-1 gang om ugen (fysisk aktivitet ≥ 30 min med moderat intensitet). 36% er fysisk aktive 2-3 gange om ugen, og 41% er fysisk aktive ≥ 4 gange om ugen. Den overordnet holdning til fysisk aktivitet har stor indflydelse på, hvor fysisk aktiv man er. Blandt dem, som ”Jeg bryder sig ikke om fysisk aktivitet”, er 68% højst fysisk aktiv 1 dag om ugen. Blandt dem, som ”Jeg er glad for fysisk aktivitet”, er 53% fysisk aktive mindst 4 dage om ugen. Træthed og smerter er de to mest hæmmende faktorer for deltagelse i fysisk aktivitet. Personer, som er fysisk aktive mindst 2-3 gange om ugen, oplever signifikant (p<o,oo3) bedre selvoplevet helbred og livskvalitet end personer, som er kun er fysisk aktive 0-1 gang om ugen, (Rasmussen 2020).
Et systematisk review af 8 kvantitative og 3 kvalitative studier til og med 2018 konkluderer, at 1/3 af personer med aksial SpA ikke efterlever WHOs anbefaling om at være fysisk aktiv i mindst 150 min om ugen med moderat intensitet. Barrierer mod at deltage i fysisk aktivitet angives til at være mangel på tid, træthed og smerter. Den vigtigste facilitator for at deltage i fysisk aktivitet angives til at være oplevelse af, at fysisk aktivitet mindsker symptomerne (Liu 2019).
Et studie fra Skotland med 45 personer med aksial SpA (gennemsnitsalder 49 år) viste, at gangtid og antal skridt om dagen var signifikant associeret med bedre funktion (BASFI) og livskvalitet (ASQoL). Desuden er længerevarende gåture associeret med bedre funktion, mens at sidde i lang tid er associeret med dårligere livskvalitet. Gangtid og antal skridt blev mål i 7 dage med et accelerometer monteret på låret (Coulter 2019).
Et 5 år longitudinelt studie med en cohorte på 644 patienter med axial spondyloarthritis fra DEvenir des Spondyloarthrites Indifférenciées Récentes (DESIR) finder, at tidligt i sygdomsforløbet er der en signifikant og positivt sammenhæng mellem bevægelighed i columna og sygdomsaktivitet (ASDAS), “MRI spinal inflammation score” og ”enthesitis score”, (Carvalho 2020).
I et svensk studie blev 142 patienter med morbus Bechterew fulgt med mål af bevægelighed over 34 år fra de var 21 år (median). Målingerne blev sammenlignet med “normal age-related decline over time”. Lateral fleksion, 10-cm Shobers test og brystekspansion viser en årlig lineær forringelse sammenlignet med normdata, mens cervikalrotation viser ca. en dobbelt så stor forringelse end forventet sammenlignet med normdata. I de første 10 år af sygdomsforløbet ses der oftere udsving i målene for lateral fleksion og brystekspansion end i de to andre mål for bevægelighed. Der var ingen forskel mellem mænd og kvinder, (Hörnberg 2022).
En svensk studie med 232 personer (186 mænd) med morbus Bechterew har løbende målt deres bevægelighed (Lateral flexion i columna, Schobers 10 cm test, cervikal rotation og brystekspansion) fra 1980 til 2016. Efter 10 år havde 53% af mændene og 63% af kvinderne nedsat bevægelighed af mindst et bevægelighedsmål. Nedsat lateral flexion efter 10 år var associeret med øget risiko for yderligere progression de følgende årtier i alle bevægelighedsmål bortset fra brystekspansion. Undersøgelsen er i tråd med tidligere studier, som finder at lateral flexion bliver mest nedsat over tid og brystekspansion mindst (Sundström 2019).