Radiologisk progression.

Progression i de strukturelle forandringer i columna belyses bedst ved en almindelig røntgenundersøgelse, og der er udarbejdet forskellige måde at vurdere den radiologiske progression. Modified Stoke Ankylosing Spondylitis Spine Score (mSASSS) anvendes ofte og har en score fra 0-72. Scoringssystemet omfatter kun cervikalcolumna og lumbalcolumna, da forandringer i thorakalcolumna er svære at vurdere pga. tilstedeværelsen af lunger og ribben. Scoren 0 er lig den normale columna og scoren 72 er lig den helt ankylotiske columna. Scoresystemet er angivet i nedenstående figur (Sieper 09).

 

Et prospektivt studie over 12 år med røntgenundersøgelse hvert andet år af 68 patienter (ingen patienter i biologisk behandling ved start) har vist, at der var en gennemsnitlig årlig næsten lineær progression på 0,98 på skalaen 0-72 (Ramiro 12). 66% af progressionen forgik i cervikalcolumna. Imidlertid er der store variationer fra patient til patient. Hos den enkelte patient kan der være år uden særlig progression og andre år med høj grad af progression. Omkring 25% viste ingen progression og 25% viste en stor grad af progression med en score ≥ 5 hvert 2. år. Den radiologiske progression er helt uafhængig af sygdomsaktivitet og sygdomsvarighed. Den radiologiske progression forløb hurtige hos mænd end kvinder, HLA-B27 positive patienter og hos patienter med en score ≥ 10 ved start. Der sås det samme billede efter 6 år hos 106 patienter.

Et tilsvarende studie over 6 år med røntgenundersøgelse hvert andet år af 50 patienter i TNF-α hæmmende behandling har vist, at der var en gennemsnitlig årlig næsten lineær progression på 0,65 (1,3 hvert 2. år) på skalaen 0-72 (Mass 12). Over en 2 årig periode var der ingen eller næsten ingen progression hos 59-70% af patienterne, moderat progression hos 18-35% af patienterne, og en hurtig progression hos 5-12% af patienterne. Patienter, som havde syndesmofytter ved start, havde 4 gange større progression i mSASSS-scoren end patienter uden syndesmofytter ved start. I dette studie var der også store individuelle forskelle fra patienten til patient.

Et tværsnitsstudie fra USA med 3-dimensional CT-scanning af Th10 til L4 hos 50 patienter med morbus Bechterew uden brodannende syndesmofytter fandt, at det tyder på, at syndesmofytdannelse oftest først opstår på den posterolaterale rand af corpus vertebrae (Tan 16).

 

Til trods for at studiet med alle patienter i TNF-α hæmmende behandling havde en mindre progressiv udvikling end i studiet, hvor ingen patienter var i behandling med TNF-α hæmmende medicin ved start, så er der ingen evidens for at TNF-α hæmmende medicin har en hæmmende virkning på den radiologiske progression i columna (Seiper 11).

Et studie med en kohorte fra Swiss Clinical Quality Management på 432 patienter med morbus Bechterew viste, at behandling med TNF-α reducerede radiografisk progression af strukturelle forandringer med 50% ift. ingen behandling med TNF-α over en periode på 2 år (Molnar 18). 
Et svensk prospektivt studie over 5 år med 166 patienter med morbus Bechterew viser, at allerede eksisterende radiologiske forandringer i columna ved baseline og fedme er prognostiske faktorer for progression i de radiologiske forandringer i columna for både mænd og kvinder. Desuden er forhøjet CRP og rygning prognostiske faktorer for mænd, og dårlig bevægelighed (BASMI) og medicinering med biphosphonater prognostiske faktorer for kvinder (Deminger 18). 
Et prospektivt registerstudie (DESIR cohort) med follow-up efter 5 år viser, at radiologisk progression i tidlig aksial spondyloartrit generelt er beskeden. Således er der næsten ingen progression ved kun opfyldelse af de kliniske kriterier for aksial spondyloartrit (progression: 0,1 mSASSS), lidt større progression ved MR-forandring i sacroiliacaled (progression: 0,6 mSASSS), og størst progression ved både MR-forandringer og opfyldelse af de modificerede New York kriterier for morbus Bechterew (progression: 1,3 mSASSS). Desuden er der ny syndesmofytdannelse hos 10% ved MR-forandringer i sacroiliacaled ved baseline, 17% ved opfyldelse af modificerede New York kriterier for morbus Bechterew og 42% hos patienter med syndesmofytter ved baseline (Ramiro 18). 
Et tysk studie med 210 patienter med tidlig aksial spondyloartrit viser, at progression med 12 mSASSS point over tid er associeret med progression i BASMI (0-10) med 1 point. Progression med 20 mSASSS point over tid er associeret med progression i BASFI (0-10) med 1 point (Poddubnyy 18).

 

Betydning for klinisk praksis.

  • Radiologisk progression er uafhængig af sygdomsaktivitet og sygdomsvarighed.
  • Radiologisk progression er forskellig fra person til person.
  • Radiologisk progression i cervicalcolumna udvikler sig ca. dobbelt så hurtigt som i lumbalcolumna.
  • Det tyder på, at behandling med TNF-α reducerede radiografisk progression af strukturelle forandringer.
  • Det tyder på, at fedme øger radiologisk progression i columna.
  • Det tyder på, at forhøjet CRP og rygning øger radiologisk progression i columna hos mænd og dårlig bevægelighed og medicinering med biphosphonater hos kvinder.
  • Radiologisk progression i tidlig aksial spondyloartrit er almindeligvis beskeden, bortset fra hvis de modificerede New York kriterier for morbus Bechterew er opfyldt.