Effektmål.

Ved gennemlæsning af litteraturen har vi valgt at bruge de oftest anvendte effektmål, og effektmål som vi anser for at være relevante for funktion, bevægelighed, smerter, morgenstivhed, livskvalitet, depression og træthed, samt kondition og muskelstyrke. De 23 anvendte effektmål:

Funktion - BASFI (0-10 VAS), HAQ-S (0-2 NRS) og 6 min. gangtest (meter).

Bevægelighed - BASMI (0-10 VAS), nakke-/tragus-afstand (cm), cervikal rotation (grader), Schobers test (cm), modificeret Schobers test (cm),
                          intermalleolær-afstand (cm), lateralfleksion i columna (cm), finger- gulvafstand (cm) og brystekspansion (cm).

Sygdomsaktivitet - BASDAI (0-10 VAS).

Smerter - Generel smerteintensitet (0-10 VAS), natlige smerteintensitet (0-10 VAS) og smerteintensitet i ryggen (0-10 VAS).

Morgenstivhed - Sværhedsgrad i morgenstivhed (0-10 VAS) og varighed af morgenstivhed (minutter).

Livskvlitet - ASQol (0-18).

Depression - Bech depressionsskala (0-63).

Træthed-  Sværhedsgrad af træthed (0-10 VAS).

Kondition - Alle relevante effektmål for kondition.

Muskelstyrke - Alle relevante mål for muskelstyrke.

Opgørelse af behandlingseffekt.

Alle udregninger er foretaget i Excel. Der er kun beregnet effekten efter afslutning af træningen, da vi ved, at træningseffekten hurtig aftager efter få uger uden træning. Hvis træningseffekt er bevaret eller forbedret flere uger eller måneder efter ophør med formel træning, skyldes det ikke træningsinterventionen, men andre faktorer. Sandsynligvis fordi patienter helt eller delvist er fortsat med træning og/eller har øget deres fysiske aktivitet i dagligdagen eller andre ukendte faktorer.

For at belyse effekten af fysioterapi til patienter med morbus Bechterew fra flere vinkler, er der anvendt tre forskellige metoder til at opgøre behandlingseffekten. Den ene metode er opgørelse af klinisk relevant effekt i alle RCT med god og moderat metodekvalitet og med signifikant statistisk forskel på effekten mellem grupperne. Den anden metode er opgørelse på effect size i alle førnævnte studier og opgørelse af effect size på effektændringen i alle træningsgrupper over tid fra baseline og afslutning af træningen. Den tredje metode er opgørelse af den procentvise effektændring fra baseline og til afslutning af træningen i alle grupper, som har anvendt intervention med træning uanset studiedesign.

Klinisk relevant effekt.
Klinisk relevant effekt er udregnet for hvert RCT med god eller moderat metodekvalitet efter metoden, som ”Philadelphia Panel” har anvendt til udarbejdelse af kliniske retningslinjer (Albright 01). Absolut effekt (”Absolute benefit”) er udregnet som forbedringen i interventionsgruppen minus forbedringen i kontrolgruppen. Relativ forskel i effekt (”Relative difference in the change from baseline”) er udregnet som absolut effekt divideret med gennemsnittene ved baseline (vægtet for interventionsgruppe og kontrolgruppe). Absolut forskel og Relativ forskel i effekt præsenteres i tabel for hvert studie iht. anvendte effektmål (se nedenstående eks. med udregning af Absolut forskel og Relativ forskel i effekt).
 
Eks.
 

Forfatter

(antal uger)

Grupper

Effektmål

Antal

Patienter

Start

Slut

Absolut

effekt

Relativ forskel

i effekt

Masiero

2011 (6 u.)

 1: Holdøv+hj.øv

 3: Kontrol

 BASFI

20

22

 2,5

 2,8

 1,6

 3,0

 -1,1

 4I%

 
Absolut effekt: (2,5 – 1,6) – (2,8 -3,0) = -1,1
Relativ forskel i effekt: (-1,1/((20*2,5)+(22*2,8))/(20+22))*100% = 41%
 
En relativ forskel i effekten på mere end 15% anses for at have en klinisk relevant effekt, hvis der samtidig er signifikant statistisk forskel mellem grupperne (Albright 01).
Vi har lavet en opgørelse på studier med træning uden kombination med anden behandling (undtaget evt. få timers undervisning), en opgørelse på studier med træning i kombination med anden behandling og træning under indlæggelse.
 
Effect size.
Cohen’s d er anvendt som effect size (Killeen 05). Effect size med Cohen´s d med pooled SD udregnet efter følgende formel:
 
Effektforskel mellem behandling1 og behandling2 divideret med pooled SD.
Pooled SD = Kvadratroden af (((antal1 - 1)*SD1*SD1) + (antal2 - 1)*Sd2*SD2))/(antal1 + antal2)).
 
Ved udregning af effektændring over tid i de enkelte træningsgrupper, er effect size udregnet ift. en imaginær kontrolgruppe, hvor effektændringen og SD begge er sat til 0, hvilket er en acceptabel antagelse for en periode på 3 – 39 uger. Flertallet af træningsinterventioner har en varighed på højst 16 uger.
 
Følgende skala er anvendt på størrelse af effekt (Sullivan 12):
  • Effect size < 0,2 = ingen effekt
  • Effect size ≥ 0,2 = lille effekt
  • Effekt size ≥ 0,5 = moderat effekt
  • Effect size ≥ 0,8 = god effekt
Procentvise effektændring.
Der er lavet en opgørelse af den procentvise effektændring fra baseline og til afslutning af træningen for hver træningsintervention på de anvendte effektmål. Vi har sammenfattet effekten af træning på hvert effektmål ud fra udregning af median-værdien på effektforbedringen for alle træningsgrupper, som har anvendt effektmålet.
 
Effektforbedring er opstillet i tabelform fra dårligste til bedste effekt for hvert af de 19 effektmål. Der er lavet en opgørelse på alle træningsgrupper uden supplerende behandling, en opgørelse på holdtræning uden supplerende behandling og en opgørelse på hjemmetræning uden anden form for behandling.