Anderssons læsion.

Anderssons læsion er en kendt komplikation ved morbus Bechterew. Andre betegnelser for Anderssons læsion er spondylodiskitis, diskovertebral læsion, steril diskitis, vertebral læsion og pseudoarthrose m.m. De mange forskellige navne er udtryk for en manglende enighed om ætiologien til Anderssons læsion. Det tyder dog på, at der både kan være en inflammatorisk årsag og en traumatisk/mekanisk årsag (Bron 09, Park 11). Park klassificerede Anderssons læsion, som værende inflammatorisk, hvis de radiologiske forandringer viser diskusreduktion, erosion i dækplader, fortættet knoglestruktur af de tilstødende corpora og uden store destruktive forandringer.

INFLAMMATORISK ANDERSSONS LÆSION.

Forekommer hos 3,9% af patienterne (Park 11).
Kan forekomme på alle tidspunkter og stadier af sygdomsforløbet.
Læsionen er altid stabil.

Endvidere klassificerede Park Anderssons læsion, som værende traumatisk, hvis der var sclerosering og hypertrofi af de tilstødende knogler til diskus med svære destruktive forandringer og svær osteolyse af corpora.

TRAUMATISK/MEKANISK ANDERSSONS LÆSION.

Forekommer hos 1,4% af patienterne (Park 11).
Forekommer efter nogle års sygdom, oftest sent i sygdomsforløbet.
Læsion kan være ustabil med fraktur af posteriore strukturer i segmentet og risiko for skade på medulla.
 

Den inflammatoriske form for læsion er den hyppigst sete form, og ses oftest på flere niveauer, mens den traumatiske form for læsion altid kun ses på et niveau.

CT-scanning er bedre til at vise omfanget af de destruktive forandringer ift. almindelig røntgen, mens MR-scanning anses for at være den bedste billeddiagnostiske metode (Bron 09).

Asymptomatisk Anderssons læsion forekommer måske hyppigt. Et retrospektivt studie over en periode på 5 år fra Sydkorea med 65 patienter (alle fået MR-scanning og almindelig røntgenoptagelser af hele columna) viste således, at 86% havde mindst en Anderssons læsion på en MR-scanning. Der blev påvist 129 Anderssons læsioner ved MR-scanning og kun 35 ved almindelig røntgen. Der var ingen korrelation mellem blodsænkning, CRP, BASDAI, BASFI og strukturelle forandringer i columna (Kim 16).

Almindelig røntgenbillede versus T1-vægtet MR-scanning.

 

Symptomer.

Symptomerne kan både komme pludselig og snigende. Pludselige smerter er typiske ved den traumatiske form og snigende ved den inflammatoriske form. Man skal især være opmærksom på, om det normale inflammatoriske smertemønster ændrer sig til at fysisk aktivitet forværrer smerterne og hvile har en smertestillende effekt. Typiske symptomer på Anderssons læsion er gradvis tiltagende smerter, oftest lokaliseret til området omkring den thorako-lumbale overgang, eller ved en skarp lokaliseret smerte efter et mindre traume (Bron 09). Smerterne forstærkes ved vertikal belastning af columna og aftager ved at ligge flad ned (Bron 09). Klinisk er der bankeømhed på det afficerede segment i columna (Bron 09). Diagnosen vertificeres ved hjælp af en billeddiagnostik metode.

Træning.

Fleksionsøvelser for columna skal helt undlades. Stabiliserende øvelser for truncus kan anvendes, og der kan forsøges med lette rygekstenderende øvelser. Monitorering af smerter er vigtig, og ved tiltagende smerter skal træning seponeres.

Ved traumatisk Anderssons læsion er træning absolut kontraindiceret, og en stabiliserende operation er nødvendig.

Litteratur.

Bron JL, de Vries MK,  Snieders MN et al. Discovertebral (Andersson) lesions of the spine in ankylosing spondylitis revisited. Clin Rheumatol 2009; 28:883–892.
Park Y-S, Kim J-H, Ryu J-A et al. The Andersson lesion in ankylosing spondylitis. DISTINGUISHING BETWEEN THE INFLAMMATORY AND TRAUMATIC SUBTYPES. J Bone Joint Surg [Br] 2011;93-B:961-966.