Træningsinstruktion, -dosering og -justering.

62 anbefalinger, heraf 1 ekspert-anbefaling.

Der er ingen studier, der har undersøgt, om der er forskel i effekten mellem høj og lav intensitet i træningen. Sammenligner man studierne på tværs, er der ikke noget der tyder på, at der er forskel i korttidseffekten, om man træner i få uger eller i mange uger. 12 ugers træning har dog vis bedre effekt end 6 ugers træning mht. at bedre konditionen. Varigheden af et træningspas eller træningsmængden pr. uge synes heller ikke at have indflydelse på, om der er en god effekt eller en mindre god effekt af træningen.

Som det fremgår af BEHANDLING/træning, er der imidlertid bedre effekt af specifik træning end af uspecifik træning mht. bevægelighed og kondition.

Regelmæssig superviseret holdtræning eller regelmæssig periodevis superviseret individuelt træning har en bedre effekt på at bevare bevægeligheden end hjemmetræning uden supervision og opfølgning (Solchaga 98). Det er imidlertid ukendt hvilken træningsdosering, som er mest effektiv på langt sigt. Der er således ingen dokumentation for at en intensiv træning bedre kan hæmme eller stoppe nedsættelse af bevægelighed og funktionsevne ift. en mindre intensiv træning på langt sigt. På dette område må vi udelukkende bygge vores anbefalinger på den erfaringsbaserede viden.

De erfaringsbaserede anbefalinger har anbefalinger om den samlede træningsindsats – justering efter sværhedsgrad, smerter, inflammatoriske aktivitet og træthed – varighed af træningspas ved holdtræning og ved individuel træning – træningspas pr. uge ved holdtræning og ved individuel træning – træning af bevægelighed mht. opstart, instruktion, opvarmning, antal gentagelser, progression og intensivering, samt hensyn – styrketræning/udholdenhedstræning mht. før opstart, opstart, træningsdosis, progression og intensivering af træning – konditionstræning mht. før opstart, coaching og motivering, opstart, træningsdosis, progression og intensivering af træningen – selvtræning og fysisk aktivitet.

Det skal nævnes, at det anbefales, at holdtræning varer 60 min. med 1-2 træningspas om ugen, og at individuel træning varer 45 min. med 2-3 træningspas om ugen. Det anbefales dog, at varighed og antal træningspas pr. uge afstemmes efter sværhedsgrad i patientens sygdom. Det skal endvidere bemærkes, at individuel træning under den vederlagsfri ordning kun giver ret til 20 behandlinger, som dog kan forlænges en eller flere gange med 20 behandlinger ved udfyldelse af en undtagelsesredegørelse. 

Samlede træningsindsat.

K - Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige
     dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter (100%) Sundhedsstyrelsen 2016
K - Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge
     konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden (100%) Sundhedsstyrelsen 2016
4 - Den ugentlige træningsindsat skal bestå af bevægelighedstræning, styrketræning og konditionstræning (100%)
4 - Fordelingen af, hvor og hvordan bevægelighedstræning, styrketræning og konditionstræning skal foregå, aftales og tilrettelægges i samarbejde
     med patienten (100%)
K - Udfør udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed.
     Desuden anbefales regelmæssigt at udføre øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen (100%) Sundhedsstyrelsen 2016

 

Superviseret træning.

Justering efter sværhedsgrad i sygdommen.

4 - Anvend en træningsdosis efter individuel vurdering af sværhedsgraden i sygdommen (100%)

Justering efter smerter.

4 - Anvend en træningsdosis, som altid er afstemt efter smerter og at acceptere et tåleligt ubehag under træningen (100%)
4 - Tillad en træningsdosis, som giver en smerteforværring på 1-2 ud af 0-10 på VAS-Skala, under og i timerne efter træning (100%)
4 - Der ikke må ske en gradvis smerteforværring over tid (100%)

 

Justering efter inflammatorisk aktivitet og træthed.

4 - Anvend en træningsdosis som ikke medfører tegn på ledhævelse (100%)
4 - Anvend en træningsdosis som ikke medfører tegn på øget inflammatorisk aktivitet i form af øget sværhedsgrad og varighed i
     morgenstivheden (100%)
4 - Anvend en træningsdosis som ikke giver øget varighed i udtrætning (100%)

 

Coaching og motivering.

4 - Benyt en tydeligt motiverende coaching under træning (behøver ikke være pacende – særligt ikke for patienter med lavest funktionsniveau og
     største smerte) for at fastholde motivationen (100%)

 

Varighed af træningspas ved holdtræning.

4 - Et træningspas varighed afstemmes efter individuel vurdering af sværhedsgraden i sygdommen (100%)
4 - Et træningspas varighed afstemmes efter individuel vurdering af sværhedsgraden i sygdommen (64%)

 

Træningspas pr. uge ved holdtræning.

4 - Antal holdtræningspas afstemmes efter individuel vurdering af sværhedsgraden i sygdommen hos den enkelte patient (100%)
4 - Holdtræningen udføres 1-2 gange om ugen (100%)

 

Varighed pr. træningspas ved individuel træning.

4 - Et individuelt træningspas varighed afstemmes efter vurdering af sværhedsgrad i sygdommen hos patienten (100%)
4 - Et individuelt træningspas varer 45 min. (100%)

 

Træningspas pr. uge ved individuel træning.

4 - Antallet af individuelle træningspas om ugen afstemmes efter vurdering af sværhedsgrad i sygdommen hos patienten (100%)
4 - Individuel træning udføres 2-3 gange om ugen (91%)

 

Træning af bevægelighed.

Man skal være opmærksom på, at erfaringsmæssigt kan bevægelsestræning til yderstillinger hos patienter med rygsøjlegigt (non-radiologisk spondyloarthritis) have en negativ effekt med vedvarende eller øget smerteintensitet. Denne patientgruppe, som ikke kan få vederlagsfri fysioterapi, er plaget af inflammatoriske rygsmerter, men ikke påvirket af forkalkning og strukturelle forandringer i rygsøjlen. Bevægelser i yderstilling vil ofte medføre smerter ved stræk på det inflammatoriske væv i rygsøjlen og/eller trykøgning i facetled med artrit. Imidlertid vil rytmiske øvelser i et roligt tempo ofte have en smertelindrende effekt, hvis man undgår at komme i yderstillinger. Det kan altid anbefales løbende at monitorere træningen med vurdering af smerteintensiteten og ud fra dette tilpasse øvelser og træningsintensitet. 

 
Før opstart.
4 - Før opstart af bevægelighedstræning, bør der undervises i træningsprincipper og metoder for bevægelighed (f.eks. yderstillinger, statisk og
     dynamisk bevægelighedstræning, aktiv og passiv bevægelighedstræning, hvad er bevægelighed m.m.) (100%)
 
Opstart
Træningsinstruktion.
4 - Bevægelserne skal foregå i et roligt tempo og undgå ryk. De første bevægelser skal ikke føres helt igennem, men gradvis føres bevægelserne
     helt ud, hvor der føles modstand, og derefter føres bevægelsen så langt igennem som muligt – gerne lidt længere hver gang (100%)
 
Opvarmning.
4 - Kroppen skal være varmet op før bevægelighedstræning udføres (100%)
4 - Opvarmning kan forgå ved at øvelsen udføres i flere sæt, hvor første sæt udføres som opvarmning (100%)
 
Antal gentagelser.
4 - Hver øvelse udføres mindst 10 gange (100%)
4 - Der trænes flere sæt, såfremt dette fortsat øger bevægeligheden (100%)
 
Progression og intensivering af træningen.
4 - Progrediere indtil bevægelighed ved de enkelte mål ikke forbedres (100%)
4 - Intensivere træningen med målrettede øvelser for at modvirke et fald i et eller flere bevægelsesmål (100%)
 
Hensyn.
4 - Ved hypermobilitet skal bevægelighed ikke trænes ud over normalt bevægelsesudslag (100%)
 

Konditionstræning.

Før opstart.
4 - Vurder om der skal trænes kontinuerligt eller trænes i intervaller, ud fra hvad der ønskes at opnå ved træning, og hvor meget patienten er vant
     til at træne (100%)
4 - Gør konditionstræningen målbar under træningen på parametre som Watt, distance, Borgs skala for anstrengelse m.m., da det motiverer til at
     fastholde et højt niveau (100%)
 
Opstart.
4 - Patienten begynder med en træningsdosis, hvor patienten føler et minimum af gener og uden problemer kan klare 10 min. (100%)
 
Træningsdosis.
4 - Find den rigtige balance mellem intensitet og mængde for at få et passende træningsstimulus (100%)
4 - Træningsdosis er afhængig af patientens træningstilstand (100%)
4 - Opnå en anstrengelse ved træningen, hvor talen hørbart bliver forstyrret af åndedrættet (14 på Borg-skala) i mindst 20 min. (100%)
√ - Stræb efter at mænd har en kondition på minimum VO2peak 22 ml/kg/min og VO2peak 19 ml/kg/min for kvinder, men gerne højere (100%)
4 - Stræb efter at mænd har en kondition på minimum VO2peak 22 ml/kg/min og VO2peak 19 ml/kg/min for kvinder, men gerne højere (100%)
4 - Friske patienter må træne ved intensiteter på 90 % ved cykling, svømning og roning (100%)
 
Progression og intensivering af træningen.
4 - Progrediere til 70-80% af max. aldersrelateret hjertefrekvens i 20-30 min. (100%)
4 - Progression sker over ca. 3 uger, hvor patienten føler et minimum af gener og uden problemer kan klare 20 min. (100%)
4 - Progrediere til et anstrengelsesniveau, hvor åndedrættet er kraftigt forøget (17 på Borg-skala) i mindst 20 min. (100%)
4 - Intensivere træningen ved et fald i kondition eller funktionsniveau (100%)
 

Styrketræning/udholdenhedstræning.

BEMÆRK:

Den vigtigste parameter ved styrketræning er ikke høj belastning med få gentagelser (har ellers været gældende praksis), men nye SR og metaanalyser viser, at den ugentlige udførte træningsvolume (belastning x repetitioner x sæt) er den vigtigste parameter.

  • Belastning og antal repetitioner behøver ikke være til ”failure” for at opnå en god øget muskelstyrke, men det er uklart, om der skal opleves en grad af udtrætning ved træning til ”non-failure”. Der er påvist effekt af styrketræning helt ned til 30% af 1RM med mange repetitioner x sæt.
  • Styrketræning med en øvelse ≥ 5 sæt pr. uge giver bedre øgning i muskelstyrken end færre sæt end 5 sæt pr. uge.
  • Træningsdage kan være 1-7 pr. uge, oftest anvendes 2-3 træningsdage pr. uge.
  • Muskelgrupper som særligt ønskes styrket, skal ligge først i hver træningsseance.
  • Hvis der trænes med høj belastning og få gentagelser, skal der være en passende pause mellem hver sæt.

 

Belastning, hvor der kan udføres et relativt højt antal repetitioner x sæt, har flere fordele frem for hård kortvarig belastning. Der er næsten lige så god effekt på max. muskelstyrke som ved den ”hårde” styrketræning, træning opleves uden ubehag, risikoen for skader er lille, og der er en bedre overensstemmelse mellem muskelarbejdet ved denne træningsform og muskelarbejdet ved daglige fysiske aktiviteter.

Imidlertid er der evidens for at høj belastning med få gentagelser til ”failure” giver den bedste effekt på max. styrke (1RM), men der er relativ høj risiko for træningsskader. Denne form for styrketræning er relevant, hvis man ønske, at kunne udføre en eller få gentagelser af en funktion med max.muskelstyrke, som i f.eks. vægtløftning (Ralston 18, Colquhoun 18, Grgic J 18, Neves 18, Ralston 17, Schoenfeld 17, Ikezoe 17, Martorelli 17, Schoenfeld 16, Senna 16,  Jansen da Silva 15).

Før opstart.
4 - Før opstart af styrketræning/udholdenhedstræning, bør der undervises i træningsprincipper for styrke- og udholdenhedstræning (f.eks. statisk
     og dynamisk styrke-og udholdenhedstræning m.m.) (100%)
 
Opstart.
4 - Patienten begynder med en træningsdosis, hvor patienten føler et minimum af gener og uden problemer kan klare 10-15 gentagelser (100%)
4 - Styrkeøvelser må højst kunne udføres med 10-15 gentagelser pr. sæt efter 3-4 indledende træningspas (100%)
 
Træningsdosis.
4 - Træningsdosis er afhængig af patientens træningstilstand og tilpasses det aktuelle smerteniveau (100%)
4 - 1 RM måles indirekte ved udførelse af 10 RM, svarende til 75% af 1 RM (100%)
√ - Styrkeøvelser udføres med 10-12 gentagelser pr. sæt med en belastning på 75% af 1 RM. Desuden anbefales det at tage 2-3 sæt (100%)
4 - Træn 3 sæt med 12-20 gentagelser for at bedre udholdenhed (100%)
 
Progression og intensivering af træning.
4 - Progression af styrkeøvelser sker ved gradvis at stige mod at kunne udføre højst 8-10 gentagelser i 2-3 sæt (100%)
4 - Progression af at træne udholdenhed i ryg sker ved gradvis at stige mod 10-15 gentagelser i 3-5 sæt (100%)
4 - Progrediere til et niveau som patienten kan tolerere og ikke forværrer smerterne (100%)
4 - Progrediere indtil muskelstyrke eller funktionsniveau ikke forbedres (100%)
4 - Intensivere træningen ved et fald i muskelstyrke eller funktionsniveau (100%)
4 - Intensivere træningen ved fald i smerteniveau (100%). F.eks. hvis intensiteten i træningen har været reduceret pga. f.eks. øget
     sygdomsaktivitet.
 

Selvtræning og fysisk aktivitet.

4 - Træningsintensitet og mængde skal ses i sammenhæng med den superviserede træning pr. uge (100%)
4 – Motiver patienten til at motionerer dagligt og/eller er fysisk aktiv med en dosis, som gør patienten let forpustet i 30 min. (100%)
4 – Motiver Patienter, som ikke deltager i superviseret træning, til at træne mindst 2 gange pr. uge ved høj intensitet i mindst 20 min., og der skal
      indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken (100%)
4 - Udarbejd i samarbejde med patienten et hjemmeprogram til at træne bevægelighed (100%)
4 - Patienten fører evt. træningsdagbog, for lettere at overskue det samlede billede, hvis træningen både består af holdtræning på land og i vand,
     individuel træning og hjemmetræning. Desuden kan en træningsdagbog øge patientens engagement i at opnå det fastlagte træningsmål (64%)