Prognostiske forhold.

39 anbefalinger (ingen ekspert-anbefalinger).

Prognostiske forhold er vigtige faktorer at tage med i overvejelser omkring tilrettelæggelse af behandlingen, valg af øvelser og træningsintensitet, samt forventninger til resultatet af behandlingen. Det vil ofte føre til et bedre resultat, hvis man tager højde for de prognostiske faktorer i behandlingen, såvel de positive som de negative.

Der bør tages højde for, at mange af de prognostiske sammenhænge er fundet i tværsnitsstudier med relativ få patienter, og derfor er der stor risiko for bias, medmindre flere studier viser den samme sammenhæng.

Nye studier - også fra 2016, 2017 og 2018 - viser tydeligt, at der en øget risiko for hjertekarsygdom ved ved morbus Bechterew, og sandsynligvis også ved non-radiologisk rygsøjlegigt. Endvidere har to store registerstudier i 2015 fundet en stor overdødelighed ved morbus bechterew ift. normalbefolkningen, og at den hyppigste dødsårsag er hjertekarsygdom. Desuden er der fundet en øget risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom ved brug af NSAIDs. Der er også øget risiko for kompressionsfraktur i columna, samt en øget risiko for traumatiske frakturer af columna, hvor selv småtraumer kan medføre neurologiske skader og endda død.

Studier har fundet, at følgende forhold kan have en prognostisk værdi: rygning - køn – perifer artrit – affektion af hofteled – radiologiske forandringer i columna – familiær disposition – sygdomsmønster – debutalder – alder – overvægt – regnbuehindebetændelse – C-reaktiv Protein – konkurrerende sygdom.

Erfaringsbaseret viden tyder på, at følgende forhold kan have en prognostisk værdi: compliance – motivation – personlige ressourcer – sygdomsindsigt.

Træning.

3 - Tag i betragtning, at regelmæssig rygtræning mindsker risikoen for progression i funktionsnedsættelse (?)

212 patienter blev fulgt i 5 år (median), og der var en forbedring af Health Assessment Questionnaire for the Spondyloarthropathies ved hyppigt at udføre rygtræning i hjemmet (Ward 02).

3 – Det tyder på, at mindst 4 træningsdage med passiv maksimal bagudbøjning af columna med strækning af armene fra fremliggende stilling                    nedsætter risikoen for forværring af nakke-vægafstanden (?).

Et dansk tværsnitsstudie med 269 personer med morbus Bechterew viser, at jo oftere man træner med at bøje ryggen passivt maksimalt bagover med strækning af armene fra fremliggende stilling, jo bedre holdning. Både mænd og kvinder har den bedste effekt ved at træne denne øvelse med mindst 4 træningsdage om ugen (Rasmussen 18).

Et svensk longitudinelt studie over 5,9 år med 54 patienter med morbus Bechterew viser, at det tyder på at træningsvaner (fysisk aktivitet vurderet på en skala fra 0-5 [0 = ingen fysisk aktivitet og 5 = hård træning flere gange om ugen]) forebygger nedsat bevægelighed (BASMI) uafhængig af sygdomsvarighed og sygdomsaktivitet (Sundström 18).

Hjertekarsygdom og død.

K - Tag i betragtning, at både mænd og kvinder med morbus Bechterew har en relativ stor overdødelighed ift. mænd og kvinder uden morbus
      Bechterew, og at den hyppigste dødsårsag er hjertekarsygdom (?)
 

Tidligere studier (ofte små tværsnitsstudier) har vist sig modstridende resultater mht., om der er en øget risiko for hjertekarsygdomme ved morbus Bechterew (Essers 14). 3 studier har vist øget forekomst af iskæmisk hjertesygdom (Bremander 11, Han 06, Szabo 11), mens et nyt studie fra 2014 ikke kunne finde nogen øget risiko hos patienter med morbus Bechterew (Essers 14). 3 studier har vist øget risiko for myokardieinfarkt (Mathieu 11, Peters 04, Peters 10), og 4 studier har ikke kunne finde øget risiko (Bremander 11, Sukenik 87, Brophy 12, Essers 14). Imidlertid har to store registerundersøgelser vist øget dødelighed hos patienter med morbus Bechterew ift. normalbefolkningen. Der ses især øget dødelighed hos mænd i begge studier, mens der i det ene studie ses en relativ stor øget dødelighed hos kvinder med morbus Bechterew ift. andre kvinder, mens det andet studie kun finder en relativ lille øget dødelighed hos kvinder med morbus Bechterew ift. andre kvinder. Den øgede dødelighed hos patienter med morbus Bechterew skyldes især hjertekarsygdom. Således har en stor svensk registerundersøgelse over en periode på 7 år med 8.600 patienter med morbus Bechterew sammenlignet med 40.460 matchede normalpersoner fundet en overdødelighed på 60% efter justering for alder og køn (hazard ratio 1,60; 95% CI: 1,44 – 1,77) ved morbus Bechterew. Hos mænd med morbus Bechterew var overdødeligheden 53% ift. andre mænd (alderjusteret hazard ratio 1,53; 95% CI: 1,36 – 1,72), og hos kvinder med morbus Bechterew var overdødeligheden 83% ift. andre kvinder (alderjusteret hazard ration 1,83; 95% CI : 1,50 – 2,22). Den ikke justerede dødelighedsrate var 9,5 pr.1000 personår hos patienter med morbus Bechterew og 5,6 pr. 1000 personår hos kontrolgruppen (Exarchou 15). Endvidere viste et stor canadisk registerstudie med 21.473 patienter med morbus Bechterew en øget risiko for at dø af en kardiovaskulær eller en cerebrovaskulær sygdom på 43% (hazard ratio 1,43; 95% CI: 1,19 – 1,72) sammenlignet med 86.606 matchede personer uden morbus Bechterew over en periode på 16 år (Haroon 15). Endvidere fandtes efter en justering for flere sygdomme ved baseline en hazard ratio på 1,46 (95% CI: 1,13 – 1,87) for mænd, og en non-signifikant hazard ratio på 1,24 (95% CI: 0,92 – 1,67) for kvinder (Haroon 15). Et tværsnitstudie fra Hong Kong med 104 patienter med aksial SpA viste dysfunktion af venstre hjertekammer and øget tykkelse af intima-media i caroitiderne ift. en kontrolgruppe (Chen 15). Et tværsnitsstudie fra Spanien med 149 patienter med aksial SpA og 181 kontrolpersoner viste øget forekomst af plakaflejringer i carotid med 42% vs. 26% i kontrolgruppen (Rueda-Gotor 15).

Et engelsk retrospektivt cohortestudie i registret British Clinical Practice Research Datalink, som indeholder data fra over 10 mio. patienter fra praktiserende læger i Storbritannien, fandt 3809 patienter med morbus Bechterew registreret fra 1987 til december 2012. Hver af disse patienter blev matched med op til 7 patienter uden Bechterew ud fra diagnosetidspunkt mht. fødselsår og køn.  Patienter med andre inflammatoriske sygdomme blev ekskluderet, og kontrolgruppen bestod af 26.167 patienter uden morbus Bechterew. Der var en tendens til en lille øget risiko for at have en iskæmisk hjertesygdom sammenlignet med kontrolgruppen, men risikoen var ikke på et signifikant niveau. Der var ingen øget risiko for akut myokardieinfarkt sammenlignet med kontrolgruppen. Hos kvinder med morbus Bechterew var der imidlertid en signifikant øget risiko for at have iskæmisk hjertesygdom med hasard ratio på 1,88, men denne risiko faldt til 1,31 (ikke signifikant) ved justering for alle tænkelige risikofaktorer. Især justering for brug af NSAID nedsætter hasard ration for iskæmisk hjertesygdom (Essers 16). Efter 15 år med morbus Bechterew var der en forekomst på iskæmisk hjertesygdom på 10.8% sammenlignet med 9.0% i kontrolgruppen, og forekomsten af akut myokardieinfarkt var 4.6% mod 4.1% i kontrolgruppen (Essers 16). Dette tyder på, at forekomsten af hjertekarsygdom hos personer med morbus Bechterew først tiltager og progredierer mere end hos normalbefolkningen efter mindst 15 år med sygdommen.

Der er ingen forskel i incidens og prævalens af blodprop i hjertet, cerebrovaskulære tilfælde og hjertekar relaterede dødsfald ved axial spondyloartrit, leddegigt og psoriasisgigt, efter justering for køn, debutalder og sygdomsvarighed – resultat fra et mixed retrospektiv og prospective cohorte studie i ”Swiss Clinical Quality Management Registry” med 5.315 patienter (Lauper 18). Forekomst af fejl ved hjerteklapper hos personer med morbus Bechterew stiger med alderen fra 2,6% i aldersgruppen 65-69 år og til 17,1% i aldersgruppen 80+ år. Risikoen er dog kun lidt forhøjet sammenlignet med kontrolgruppen (justeret odds ratio 1,06-1,51). Resultat fra ”US Medicare beneficiaries” 1999-2013 med 42.327 med morbus Bechterew og 19.211.703 uden morbus Bechterew (Ward 18). 
Et norsk tværsnitsstudie med 118 patienter med morbus Bechterew finder, at der er en omvendt association mellem kardiovaskulær fitness (VO2peak) og karstivhed (Berg18).

Et dansk tværsnitsstudie med 406 personer med morbus Bechterew viser, at hjertekarsygdomme er hyppigere jo ældre man er. 16% af mænd og 13% af kvinder har en hjertekarsygdom i alderen 25-49 år. 34% af mænd og 14% af kvinder har en hjertekarsygdom i alderen 50-64 år. Overraskende har 45% af kvinder i alderen 65+ år en hjertekarsygdom mod 36% blandt mændene i samme aldersgruppe. I henhold til Hjerteforeningen har 28% af befolkningen i DK på 65+ år en hjertekarsygdom. Rytmeforstyrrelse i hjertet (14%) er den hyppigste hjertekarsygdom (Rasmussen 18).

 

NSAIDs.

K - Tag i betragtning, at vedvarende behandling med NSAID er associeret med øget risiko for kardiovaskulær sygdom (100%)
K - Tag i betragtning, at vedvarende NSAID behandling kan give mavegener (100%)
 
3.809 patienter fra British Clinical Practice Research Datalink (1987-2012) blev matchet med 26.197 personer uden morbus Bechterew. Gennemsnitlige follow-up var 6,6 år. Forbrug af NSAIDs inden for de seneste 6 mdr. var associeret med en øget risiko for iskæmisk hjertesygdom på 1,4 hos patienter med morbus Bechterew og 3,0 for forbrug af COX-2 hæmmere (Essers 14). Imidlertid blev der fundet nedsat dødelighed ved brug af NSAIDs hos 2.178 patienter med morbus Bechterew og en alder på 66 år eller ældre sammenlignet med ingen brug af NSAIDs over en periode på 16 år (Haroon 15). En metaanalyse af dyspepsi ved brug af NSAIDs i kliniske studier fandt en forekomst på 4,8% mod 2,3% ved brug af placebo. Høje doser af NSAIDs øgede risikoen for dyspepsi (Ofman 03). Langvarig brug af NSAIDs kan udvikle mavesår hos op mod 25% af brugerne, og 2-4% vil få blødende eller perforeret mavesår (Lanza 09).
Andre fund i studier:
819 patientr blev undersøgt radiologisk med cervikal columna i fuld fleksion og progression i atlantoaksial subluksation blev undersøgt retrospektivt ved gennemgang af journaler. Non-respons til NSAID/DMARD var associeret med øget risiko for atlantoaksial subluksation (Lee 12).

 

Rygning.

K - Tag i betragtning, at cigaretrygning er forbundet med øget inflammatorisk aktivitet hos mænd (100%)

Rygning har i flere studier vist sig at have en negativ effekt på patienter med morbus Bechterew. 75 mænd med morbus Bechterew fra Taiwan indgik i en tværsnitsundersøgelse, som viste at cigaretrygere havde øget inflammatorisk aktivitet ift. mænd som ikke røg (Chen 10). Jo flere cigaretter man røg – jo dårligere funktion og bevægelig havde mændene (Chen 10).
Andre fund i studier:
Ifølge et studie med 2 års follow-up og 115 patienter, viste det sig, at cigaretrygning var forbundet med øget risiko for hurtig radiologisk progression i columna (Poddubnyy 12). I et tværsnitstudie med 398 patienter viste det sig, at rygning i almindelighed er associeret med stor sværhedsgrad i radiologiske forandringer (Ward 2009). I et tværsnitstudie med 53 patienter viste det sig, at rygning i almindelighed også var forbundet med dårlig funktion og bevægelighed (Averns 96). Endelig viste et studie med 5 års follow-up af 212 patienter, at funktionsnedsættelse indtræder hurtigere hos rygere end hos ikke rygere (Ward 2002). Et tværsnitsstudie med 106 patienter i Grækenland fandt at rygere havde højere BASDAI end ikke-rygere og jo højere rygeintensitet jo flere strukturelle forandringer i rygsøjlen (Sakellariou 15). Ligeledes viste et tværsnitsstudie fra Ægypten med 30 patienter, heraf 63% rygere, at rygning påvirkning outcome i negativ retning (Gaber 15).

En engelsk tværsnitsundersøgelse fandt blandt 238 patienter med aksial spondyloartrit (ASAS-kriterier), at der var en dosis-respons relation mellem rygning og sygdomsaktivitet og funktionsevne. Jo højere rygeintensitet jo højere BASDAI og BASFI (Zhao 16). Et studie fra Schweiz fandt efter 1 år med TNF-α hæmmende medicin, at rygere havde signifikant mindre reduktion i BASDAI og ASDAS end ikke-rygere (Ciurea 16). Et dansk registerstudie i DANBIO fandt blandt 1425 patienter med morbus Bechterew højere BASDAI, BASFI og BASMI hos rygere end hos ikke-rygere. Rygere havde en signifikant kortere adhærens til TNF-α hæmmende behandling, og signifikant dårligere 6 mdr. respons på BASDAI (Glintborg 16).

En spørgeskemaundersøgelse med 946 patienter med SpA fra The Scotland Registry for Ankylosing Spondylitis viste, at rygere (22%) havde signifikante højere værdier på BASDAI, BASFI og QoL (livskvalitet) end personer som aldrig har røget (40%), men også sammenlignet med personer, som er holdt op med at ryge (Jones 17). Et tværsnitsstudie fra Marokko viste, at rygere (36%) blandt 214 patienter med aksial SpA havde signifikant større sygdomsaktivitet (BASDAI og ASDAS) og dårligere funktionsevne (BASFI) end ikke-rygere (Kaut 17).

En stor engelsk tværsnitsundersøgelse med 2031 patienter med aksial spondyloartrit fra ”British Society for Rheumatology Biologics Register for Ankylosing Spondylitis” viser, at både nuværende og tidligere rygere oplever større sygdomsaktivitet (BASDAI) og dårligere funktionsevne (BASFI) end personer, som aldrig har røget. Rygning er også forbundet med mere træthed, dårligere søvn, mere angst og depression, samt psoriasis, men med mindre forekomst af regnbuehindebetændelse (Zhao 2018). 
Et tyrkisk studie med 54 rygere med morbus Bechterew finder, at 6 mdr. efter rygestop har de 17 ikke-rygere en signifikant mindre BASDAI end de 37 rygere, som ikke stoppede med at ryge (Dülger 18).

 

Køn.

K - Tag i betragtning, at kvinder oftere har affektion af perifere led end mænd (75%)

Flere undersøgelser har påvist, at morbus Bechterew påvirker mænd og kvinder forskellig på visse områder. I et tværsnitsstudie fra 1982 med 31 mænd og 32 kvinder viste det sig, at kvinder havde flere klinisk tegn på affektion af perifere led end mænd (Braunstein 82), men et systematisk review fra 2008 fandt, at der i skulder- og hofteled ikke var radiologisk forskel mellem mænd og kvinder (Lee 2008).
Andre fund i studier:
Et longitudinalt studie over 5 år med 112 patienter fandt at mænd udviklede større funktionsnedsættelse over tid end kvinder (Robertson 04), men et systematisk review fra 2008, fandt at der ikke var dokumentation for, at mænd havde større funktionsnedsættelse end kvinder (Lee 08). Tværtimod rapporterede kvinder at have større funktionelle begrænsninger end mænd med samme sværhedsgrad i radiologiske forandringer (Lee 08). Et tværsnitstudie med 302 mænd og 100 kvinder viste, at mænd havde større sværhedsgrad i de radiologiske forandringer i columna målt på Bath Ankylosing Spondylitis Radiology Index for the spine (BASRI-s) end kvinder (Lee 07). Et tilsvarende tværsnitsstudie med 398 patienter (75% mænd) viste den samme forskel mellem mænd og kvinder (Ward 09). Et nyt studie fulgte 216 patienter (72% mænd) i 8,3 år og fandt, at den radiologiske progression var større hos mænd end hos kvinder. Imidlertid var der ingen forskel mht. sygdomsaktivitet og funktionsevne (Weber 16).
 

Perifer artrit.

K - Tag i betragtning, at perifer artrit er forbundet med dårlig funktion (?)
 
Et tværsnitstudie med 100 patienter viste, at perifer artrit var associeret med nedsat funktion (Gran 97).
Andre fund i studier:
Perifer artrit øger risikoen for atlantoaksial subluxation (Lee 12). Perifer artrit er forbundet med langsom progression af radiologiske forandringer i det aksial skelet (Kim 12). Et koriansk registerstudie med 501 patienter fandt over en periode på 2,7 år, at patienter med perifer artrit udviklede mindre radiologisk progression i columna end patienter uden perifer artrit (Kim 14).  
 

Hofte- og knæled.

K - Tag i betragtning, at affektion af hofteled øger risikoen for progression i funktionsnedsættelse (100%)
K - Tag i betragtning, at stor sværhedsgrad af radiologiske forandringer i columna og sacroiliacaled er prædiktor for radiologiske forandringer i
      hofteled (100%)
K - Tag i betragtning, at nedsat fleksion/ekstension i hofteled øger risikoen for at få foretaget en hoftealloplastikoperation (67%)
K - Tag i betragtning, at hoftealloplastik er forbundet med øget dødelighed hos patienter med morbus Bechterew (?)
 
Et longitudinelt studie over 5 år med 112 patienter fandt, at patienter med affektion af hofteled fik højere score i BASFI over tid end patienter uden affektion af hofteled (Robertson 04). Tilsvarende resultat fandt et studie med data fra 3 databaser med 2718 patienter (Cruyssen 10). Samme studie fandt at radiologiske forandringer i hofteled var associeret med dårlig funktion. Et tværsnitstudie med 100 patienter viste, at stor nedsat fleksion/ekstension øger risikoen for at få foretaget en hoftealloplastikoperation (Hamdi 12). Der var en overdødelighed på 65% hos patienter med morbus Bechterew og hoftealloplastik ift. patienter uden hoftealloplastik (Exarchou 15).
Andre fund i studier:
Tidlig debutalder, entesopati og affektion af det aksiale skelet øger hver for sig risikoen for at få foretaget en hoftealloplastikoperation (Cruyssen 12).

Et engelsk registerstudie med 9766 patienter med morbus Bechterew (bemærk: 62% kvinder) i ”Clinical Practice Research Datalink” finder, at risikoen for at få indsat en kunstig hofte over en 10 årig periode er 2,6% og 1,8% for et kunstigt knæ. Den tilsvarende risiko for kunstig hofte i  normalbefolkningen i England er 1,1% for kvinder og 0,8%  for mænd, samt for kunstigt knæ 1,1% for kvinder og 0,6% for mænd (Hawley 18).          Et amerikansk registerstudie i ”US Medicare” med 52.568 patienter med morbus Bechterew (alder 

 

Radiologiske forandringer i columna.

K - Tag i betragtning, at stor sværhedsgrad i radiologiske forandringer i columna og sacroiliacaled er prædiktor for radiologiske forandringer i
      hofteled (100%)
K - Tag i betragtning, at tidlig forekomst af syndesmofytter i columna øger risikoen for hurtig radiologisk progression i columna (67%)
 
Et tværsnitstudie med 531 patienter fandt, at store radiologiske forandringer i det aksiale skelet var associeret med forandringer i hofteled (Chen 10). Et studie med 2 års follow-up og 115 patienter fandt, at tidlig forekomst af syndesmofytter i columna var forbundet med øget risiko for hurtig radiologisk progression i columna (Poddubnyy 12).
Andre fund i studier:
Et tværsnitstudie med 100 patienter viste, at sværhedsgraden i radiologiske forandringer var associeret med nedsat funktion (Gran 01). 
Et svensk prospektivt studie over 5 år med 166 patienter med morbus Bechterew viser, at allerede eksisterende radiologiske forandringer i columna ved baseline og fedme er prognostiske faktorer for progression i de radiologiske forandringer i columna for både mænd og kvinder. Desuden er forhøjet CRP og rygning prognostiske faktorer for mænd, og dårlig bevægelighed (BASMI) og medicinering med biphosphonater prognostiske faktorer for kvinder (Deminger 18). 
Et prospektivt registerstudie (DESIR cohort) med follow-up efter 5 år viser, at radiologisk progression i tidlig aksial spondyloartrit generelt er beskeden. Således er der næsten ingen progression ved kun opfyldelse af de kliniske kriterier for aksial spondyloartrit (progression: 0,1 mSASSS), lidt større progression ved MR-forandring i sacroiliacaled (progression: 0,6 mSASSS), og størst progression ved både MR-forandringer og opfyldelse af de modificerede New York kriterier for morbus Bechterew (progression: 1,3 mSASSS). Desuden er der ny syndesmofytdannelse hos 10% ved MR-forandringer i sacroiliacaled ved baseline, 17% ved opfyldelse af modificerede New York kriterier for morbus Bechterew og 42% hos patienter med syndesmofytter ved baseline (Ramiro 18).                                                                                                                                                            Et tysk studie med 210 patienter med tidlig aksial spondyloartrit viser, at progression med 12 mSASSS point over tid er associeret med progression i BASMI (0-10) med 1 point. Progression med 20 mSASSS point over tid er associeret med progression i BASFI (0-10) med 1 point (Poddubnyy 18).
 

Familiær disposition.

K - Tag i betragtning, at sygdomsaktivitet og funktionsevne har samme ensartede niveau inden for hver familie med en familiær disposition (67%)
 
Et studie med 384 patienter fordelt på 173 familier fandt, at sygdomsaktivitet (BASDAI) og funktion (BASFI) havde samme ensartede niveau inden for hver familie med en familiær disposition (Hammersma 01).
 

Sygdomsmønster.

K - Tag i betragtning, at et mønster domineret med vedvarende symptomer er forbundet med mere sygdomsaktivitet, dårligere funktion og dårligere livskvalitet end et mønster domineret med intermitterende symptomer (100%)
K - Tag i betragtning, at et mønster domineret med vedvarende symptomer er forbundet med større intensitet i rygsmerter end et mønster domineret med intermitterende symptomer (67%)
 
Et studie med 114 patienter undersøgte, om der var sammenhæng mellem patienternes oplevelse af, hvad der havde været deres dominerende symptommønster i hele sygdomsforløbet og deres aktuelle symptomer. Det viste sig, at et mønster domineret med vedvarende symptomer er forbundet med mere sygdomsaktivitet, dårligere funktion og livskvalitet, samt større intensitet i rygsmerter end et mønster domineret med intermitterende symptomer (Stone 08). Et tværsnitsstudie fra England med 348 patienter med morbus Bechterew fandt at 58% havde oplevet svær sygdomsopblussen (flares) i sygdomsforløbet. De havde dårligere funktion, øget sygdomsaktivitet, nedsat arbejdsevne og uden arbejde ift. dem, som ikke havde oplevet svær sygdomsopblussen. Endvidere var svær sygdomsopblussen tidligt i sygdomsforløbet en risikofaktor for dårlig outcome senere i forløbet. Dem som havde konstant sygdomsaktivitet uden remission havde dårligere funktion, øget sygdomsaktivitet, nedsat arbejdsevne ift. dem som oplever remission (Cooksey 15).
 

Debutalder.

K - Tag i betragtning, at en tidlig debutalder øger risikoen for radiologiske forandringer i hofteled ift. en senere debutalder (?)
K - Tag i betragtning, at en sen debutalder øger risikoen for at udvikle stor funktionsnedsættelse og stor sværhedsgrad i radiologiske forandringer (?)
 
I et tværsnitstudie med 531 patienter var der hyppigere radiologiske forandringer i hofteled hos patienter med tidlig debutalder end patienter med senere debutalder (Chen 10). Imidlertid er der øget risiko for at udvikle stor funktionsnedsættelse ved sen debutalder (Robertson 04), og association med stor sværhedsgrad i radiologiske forandringer ved en sen debutalder (Ward 09).
 

Alder.

K - Tag i betragtning, at høj alder er forbundet med hurtig progredierende funktionsnedsættelse  (?)
 
212 patienter blev fulgt i 5 år (median), og der var en hurtig indtrædende funktionsnedsættelse målt på Health Assessment Questionnaire for the Spondyloarthropathies hos ældre patienter (Ward 02).
 

Osteoporose/kompressionsfraktur.

K - Tag i betragtning, at der er øget risiko for osteoporose ved høj alder, lang sygdomsvarighed, høj BASMI og høje inflammatoriske markører (?)
K - Tag i betragtning, at der er øget risiko for spinale kompressionsfrakturer (?)
 
Et tværsnitsstudie fra 2012 med 204 patienter med morbus Bechterew fandt, at et lavt knoglemineralindhold var associeret med høj alder, lang sygdomsvarighed, høj BASMI, høje inflammatoriske markører (blodsænkning, CRP) og lav BMI (Klingenberg 12). Et tværsnitstudie fra 2009 med 80 patienter fandt også at osteoporose var associeret signifikant med lang sygdomsvarighed og lavt BMI, samt endvidere med høj BASDAI (Ghozlani 09). Kompressionsfraktur i columna var signifikant associeret med lang sygdomsvarighed og modified stoke AS spine score (Ghozlani 09). 24% havde osteoporose og 19% havde kompressionsbrud med et sammenfald på mindst 26% af hvirvelhøjden (Ghozlani 09). Et dansk review fra 2008 konkluderer, at kompressionsbrud er associeret med lang sygdomsvarighed, tilstedeværelsen af syndesmofytter og graden af rygstivhed bedømt ved f.eks. nakke-væg-afstand og Schobers test (Madsen 08). Imidlertid er raten af kompressionsbrud angivet noget lavere (6-17%) end i studiet fra (Ghozlani 09).
Det er ikke hensigtsmæssigt at udføre manipulation på en osteoporotisk columna. Der er beskrevet et tilfælde med fraktur af columna og paraplegi efter manipulation af en patient med morbus Bechterew (Rinsky 76), og et tilfælde med fraktur af th. 8-11 med hæmothorax ved manipulation under fuld anæstesi (Gardner 13). Endvidere anses manipulation for at være kontraindiceret på cervikal columna (Puentedura 12). Der har været et stigende antal frakturer i columna hos patienter med morbus Bechterew i Sverige fra 1987 til 2008 (Robinson 13). Et registerstudie på antal tilfælde af frakturer hos patienter med morbus Bechterew i Danmark i 2000 fandt 18 patienter med fraktur i columna (Prieto-Alhambra 15). Der var størst risiko for fraktur ved en sygdomsvarighed ≤2,5 år (odds-ratio 2,7) og ved en sygdomsvarighed >12,5 år (odds-ratio 1,5). Fraktur i columna forekom 5,42 (odds-ratio) gange hyppigere hos patienter med morbus Bechterew i Danmark end hos en matchet kontrolgruppe (Prieto-Alhambra 15).

Et hollandsk studie fandt, at 20% af 292 patienter med Morbus Bechterew havde radiologiske kompressionsfrakturer ved 1. undersøgelse. Efter 2 år havde 6% udviklet nye kompressionsfrakturer og 2% havde forværring af eksisterende kompressionsfrakturer. De fleste kompressionsfrakturer var små og lokaliseret midtthorakalt og på den thorakolumbale overgang. Forekomst af kompressionsfrakturer var signifikant associeret med højere alder, højere BMI, længerevarende tid som ryger og større nakke-vægafstand (Maas 16). Et andet hollandsk studie fandt at 20% ud af 105 patienter med morbus Bechterew og i TNF-α hæmmende behandling udviklede mindst et nyt sammenfald over en periode på 4 år. Sværhedsgrad, lokalisation og risikofaktorer var de samme, som i det tidligere nævnte studie af samme forfatter (Maas 16).

 

Overvægt og fedme.

K - Tag i betragtning, at patienter med overvægt har en dårligere funktion (BASFI) og større sygdomsaktivitet (BASDAI) end patienter med en normalvægt (?)
 
Et tværsnitsstudie med 46 patienter fandt, at patienter med overvægt havde en dårligere funktion (BASFI) og større sygdomsaktivitet (BASDAI) end patienter med en normalvægt (Durcan 12). Et hollandsk tværsnitstudie med 461 patienter med aksial spondyloarthritis (ASAS-kriterier) viste, at 37% var overvægtige (BMI = 25 til < 30 kg/m2) og 22% var fede (BMI ≥ 30 kg/m2). Overvægtige og fede var ældre, havde længere sygdomsvarighed og mere komorbiditet – især forhøjet blodtryk. Fede havde signifikant højere sygdomsaktivitet (BASDAI og CRP), dårligere  fysisk funktionsevne (BASFI) og dårligere livskvalitet (ASQoL) (Maas 16).

 

Regnbuehindebetændelse.

K - Tag i betragtning, at forekomst af regnbuehindebetændelse øger risikoen for at udviklede større funktionsnedsættelse over tid og store radiologiske
      forandringer i columna ift. ingen forekomst af regnbuehindebetændelse (?)
K - Tag i betragtning, at regnbuehindebetændelse før 30 års alderen er associeret med større radiologiske forandringer i columna end forekomst af
      regnbuehindebetændelse senere i livet (?)
 
Et longitudinalt studie over 5 år med 112 patienter fandt, at patienter med regnbuehindebetændelse udviklede større funktionsnedsættelse over tid end patienter uden regnbuehindebetændelse (Robertson 04). Et tværsnitstudie med 421 patienter fandt, at regnbuehindebetændelse var associeret med store radiologiske forandringer i columna ift. ingen regnbuehindebetændelse (Pavy 02). Regnbuehindebetændelse før 30 års alderen er associeret med større radiologiske forandringer i columna end forekomst af regnbuehindebetændelse senere i livet (Pavy 02). Et tværsnitsstudie med 159 patienter med morbus Bechterew viste at en historie med uveitis (53%) var forbundet med odds ratio på 3,29 for hypertension og 2,57 for åreforkalkning ift. ingen historie med uveitis (Berg 14).

 

C-reaktiv protein (CRP).

K - Tag i betragtning, at forhøjet niveau af CRP tidligt i sygdomsforløbet, øger risikoen for hurtig radiologisk progression i columna (?)
K - Tag i betragtning, at forhøjet niveau af CRP øger risikoen for atlantoaksial subluksation (sjælden komplikation) (?)
 
Et studie med 2 års follow-up og 115 patienter fandt at forhøjet niveau af CRP tidligt i sygdomsforløbet, øger risikoen for hurtig radiologisk progression i columna (Poddubnyy 12). I et studie med 819 patienter var forhøjelse af CRP associeret med øget risiko for atlantoaksial subluksation (Lee 12). Et tværsnitstudie med 85 patienter med morbus Bechterew viste, at forhøjet CRP var associeret med øget karstivhed efter 5 år (Berg 15).
 
 

SØVN.

K - Tag i betragtning, at dårlig søvnkvalitet ofte forekommer, og at BASDAI er associeret med dårlig søvn (?)

Et systematisk review finder, at 35-90% af patienter med aksial spondyloarthritis klager over dårlig søvn, hvilket er mere end hvad normalbefolkningen klager over. Det tyder på at øget alder, kvinder og mindre uddannelse er associeret med dårlig søvn. BASDAI er den kliniske parameter med bedst korrelation til dårlig søvn – jo højere BASDAI, jo dårligere søvn (Leverment 16). 

Et engelsk tværsnitsstudie med 659 patienter med aksial spondyloartrit finder, at patienter med en dårlig søvn (19%) sammenlignet med patienter med en god søvn (29%) målt med Jenkins Sleep Evaluation Questionnaire har en højere BASDAI (5,5 vs. 2,5), større rygsmerter både nat og dag (6,0 vs. 2,0 på VAS [0-10]), dårligere livskvalitet (11 vs. 2 på ASQoL [0-36]) og dårligere BASFI (5,6 vs. 2,4) (Wadeley 18).

 

Helbredstilstand og anden sygdom.

4 - Tag i betragtning, at jo dårligere helbredstilstand - jo dårligere prognose (100%)
K - Tag i betragtning, at en konkurrerende sygdom er et dårligt prognostisk tegn – og jo flere sygdomme, jo dårligere prognose (100%)
 
212 patienter blev fulgt i 5 år (median), og der var en hurtig funktionsnedsættelse målt på Health Assessment Questionnaire for the Spondyloarthropathies hos patienter med konkurrerende sygdomme (Ward 02).
 

Compliance og motivation.

4 - Tag i betragtning, at god compliance øger chancen for en god prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo bedre mestringsevne - jo bedre prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo bedre motivationen for aktiv behandling – jo bedre prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at et stort alkoholforbrug øger risikoen for dårlig compliance, og jo større forbrug - jo dårligere compliance (100%)
 

Personlige ressourcer.

4 - Tag i betragtning, at jo bedre fysiske ressourcer patienten har – jo bedre prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo bedre psykiske ressourcer patienten har – jo bedre prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo mere patienten er kognitivt og emotionelt påvirket - jo dårligere prognose (100%)
 

Sygdomsindsigt.

4 - Tag i betragtning, at jo bedre sygdomsforståelse patienten har – jo bedre prognos (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo bedre forståelse for egen situation og handlemuligheder patienten har – jo bedre prognose (100%)
4 - Tag i betragtning, at jo mere tendens til katastroficering – jo dårligere prognose (100%)